Forfattersamtale med Charlotte Weitze & ulveekspert Kent Olsen

Foto: Lea Meilandt
I sin seneste roman ”Ulvemælk” undersøger Charlotte Weitze, hvordan naturen, ulveforskningen og fortællekunsten har det i en nær fremtid.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Doverodde Købmandsgård, Lille Fjordstræde 7, 7760

I romanen fletter hun en fremtidsfortælling om en kvinde, der flytter ind i et hus på den jyske hede, som er dækket af skov og vrimler med ulve sammen med en fortidsfortælling om folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Han går fra gård til gård for at indsamle eventyr, viser og en enkelt ulvehistorie, som han ikke når at få slutningen på.

Charlotte Weitzes spekulative fiktion fletter fortid og fremtid, menneske og natur, eventyr og videnskab sammen på nye måder. Kent Olsen er ulveekspert og videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, og sammen med Charlotte Weitze vil han samtale om ulvens genkomst og fremtid i Danmark – og i litteraturen.

Billet købes via Billetto.dk

Foto: Lea Meilandt