Forfattersamtaler og foredrag
Liv Duvå og Dy Plambeck er nogle af de forfattere, du kan glæde dig til at møde i Thy i de kommende måneder.
Af Michelle From Hoxer

Biblioteket i Thy byder på flere spændende foredrag, samtaler og en enkelt workshop fra marts-august. Køb billet til arrangementerne via Billetto.dk.
Når vi ånder i takt - foredrag ved Dorthe Løwendahl Bomann
Oplev Dorthe Løwendahl Bomann fortælle om bogen "Når vi ånder i takt", der handler om historiefortællingens særlige kraft og er blevet til i samarbejde med Niels Hausgaard.
Torsdag den 20. marts kl. 19.30-21.00
Musikskolen i Hurup
Pris: 65 kr.
Køb billet her
Foredrag om AI ved bestsellerforfatter Anders Bæk.
Anders Bæk, forfatter til bestselleren "AI epoken", tager os med på en rejse ind i fremtiden i dette foredrag om den store AI-revolution i den foranderlige tidsalder, vi lever i.
Onsdag den 10. april kl. 19.00-21.00
Thisted Musikteater
Pris: 65 kr.
Køb billet
Forfattersamtale: Liv Duvå om ”Ned fra himlen”
Som en del af fejringen af Kulturprisen 2025 byder Biblioteket i Thy på en samtale med forfatter Liv Duvå om ”Ned fra himlen”, der er blevet udråbt til ”den bedste socialrealistiske roman”.
Lørdag den 17. maj kl. 11.00-12.00
Plantagehuset, Madværkstedet
Pris: gratis
Hent gratis billet her
Koncert og talk med Benjamin Koppel - "De hvide busser"
Musiker og forfatter Benjamin Koppel har komponeret et over timelangt værk fremført som et bud på at videreformidle en historie, der ikke må glemmes. På baggrund af interviews med overlevende fanger fra kz-lejrene er der trukket citater med ind i musikken. I alt fik Røde Kors reddet 20.000 kz-fanger ud af de nazistiske udryddelseslejre gennem ’De Hvide Busser’ redningsaktionen efter krigens afslutning.
I samarbejde med Det Nordatlantiske Fyr og Spillestedet Thy.
Fredag den 2. maj kl. 17.00 & kl. 20.00
Pris: 181-258 kr.
Billetter købes via Spillestedetthy.dk
Foredrag og fællessang i J.P. Jacobsens ånd - med forfatter Dy Plambeck
I anledning af J.P. Jacobsen Festivalen inviterer vi sammen med Museum Thy til en aften i Jacobsens ånd med både foredrag og fællessang.
Tirsdag den 20. maj kl. 19.00-21.00
Museum Thy, Thisted
Pris: 65 kr.
Køb billet
Workshop: Broderi og visible mending
Lær at brodere smukke sommerblomster – og reparere dit tøj og tekstiler med fine visible mending-teknikker. Workshoppen er målrettet begyndere, og teknikkerne kan bruges til andre motiver.
Onsdag den 11. juni kl. 18.30-21.00
Plantagehuset, Thisted
Pris: 100 kr. inkl. kaffe/te og kage.
Køb billet