Mød Liv Duvå - vinder af Politikens litteraturpris for "Ned fra himlen"

Som en del af fejringen af Kulturprisen 2025, byder Biblioteket i Thy på forfattersamtale med Liv Duvå i maj måned.

Af Kristian Agerholm

© Ib Helles Olesen Forfatterweb

Liv Duvå: Jeg har taget tilløb til at skrive “Ned fra himlen”

Liv Duvå har netop vundet Politikens litteraturpris for romanen “Ned fra himlen” og siger i dette interview, at hun havde præstationsangst i forhold til at kaste sig ud i at skrive om det sted, hvor hun selv er vokset op. I romanen forlader den purunge Maria impulsivt sin datters far. Som en sidste udvej slår hun sig midlertidigt ned med sin lille datter hos mosteren, der driver en dyregård i Brøndby Strand.

Tæt på, i et af de forurenede højhuse på 16 etager, bor også Marias alkoholiserede mor, som Maria ikke har haft kontakt til længe. Men måske er tiden inde til forsoning.