Kom i gang med broderi
Håndarbejder hitter! Frihåndsbroderi er en af de helt store trends, som blandt andet kan bruges til reparation og forskønnelse af tøj og tekstiler - og hvorfor ikke bruge sommeren på at prøve kræfter med det fine håndværk?
Af Michelle From Hoxer

Biblioteket i Thy holdt for nylig workshop i Plantagehuset med Natasja Hjerrild Rosenquist, som står bag broderivirksomheden og den tilhørende Instagram-profil Lille Klode, hvor hun hjælper interesserede i gang med at brodere. Hun har også udgivet bøger, hvor man kan få inspiration og hjælp til at komme i gang med det populære håndarbejde. Seneste bogen "Brodér naturen", som er fuld af motiver fra den danske natur.
Vi har samlet en række bøger, du kan kaste dig over, hvis du er nysgerrig på broderi eller bare mangler inspiration til motiver.