Samtaler og foredrag

Hvis du trænger til nye input, spændende tanker og perspektiver, så byder KulturRummet på en perlerække af samtaler og foredrag med aktuelle forfatter på programmet den kommende tid - i hele Thy.

Af Michelle From Hoxer

Foto Marie Hald
Foto: Lotte Fløe Christensen

PANELSAMTALE: ALLE DRENGE ER RIGTIGE DRENGE - TIRSDAG DEN 20. JANUAR
Bogen En rigtig dreng fra 2025 består af portrætfotos af drenge, en del fra Thy - og tekster om kønsnormer, identitet og forventninger til drenge i dag. Tilsammen stille de spørgsmålet: Er drenge begrænset af deres køn?Tirsdag den 20. januar åbner en udstilling af udvalgte fotos fra bogen, taget af fotograf Lea Meilandt i Plantagehuset i Thisted. Samme aften kan du opleve bogens redaktør Lise Rønfeldt Bagger i samtale med to af bogens bidragydere: uddannelses- og kønssociolog og stifter af virksomheden Mangfold, Cecilie Nørgaard og sekretariatschef for DareGender Andreas Beck Kronborg. 
KØB BILLET

FOREDRAG: DET STORE RØDE TABU - FREDAG DEN 6. FEBRUAR 
I anledning af Uge Sex inviterer biblioteket til en aften i underlivets tegn. I foredraget “Det Store Røde Tabu?” stiller journalist, forfatter og kendt fra Instagramprofilen KHUnderlivet, Emma Libner, skarpt på menstruationens oversete kulturhistorie og de mange myter og misforståelser, der fortsat klistrer sig til livmoderblodet – så vi kan blive skammen kvit én gang for alle. 
KØB BILLET

SAMTALE: JOHANNE MYGIND - FREDAG DEN 6. & LØRDAG DEN 7. FEBRUAR
Johanne Mygind kobler i sin roman Giftig fortidens miljøkatastrofer med en historie om tavshed, skyld og kærlighed. Her rejser hovedpersonen Nanna til Vestjylland for at skrive en roman om sin morfar, der ligesom Myginds egen var driftsdirektør på kemifabrikken Cheminova og dermed medansvarlig for en af danmarkshistoriens største miljøskandaler. Arbejdet med familiens fortid udvikler sig til en personlig og moralsk kamp: Kan man skrive sandheden om dem, man elsker, uden selv at blive forgiftet af den?
Mød Johanne Mygind på Biblioteket i Hurup fredag den 6. februar kl. 16.00-17.30 og Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm lørdag den 7. februar kl. 14.00-15.30. 
KØB BILLET TIL HURUP

KØB BILLET TIL HANSTHOLM

FOREDRAG: ÆDT AF HAVET - TIRSDAG DEN 17. FEBRUAR 
Hvad kan vi lære af vores forfædres erfaringer med naturkræfterne, når havet stiger og vores liv ændrer sig? En nat i 1825 skyllede en mægtig stormflod ind over Jyllands vestkyst og ændrede Danmarkshistorien. Oplev journalist og forfatter Johanne Pontoppidan Tuxen i Naturlandsbyen i Doverodde fortælle om den dramatiske nat, hvor vandmasserne slog hul på Vestjylland, og Limfjorden, som vi kender den, begyndte at tage form - og om de muligheder, der viste sig, da stormen havde lagt sig.
KØB BILLET

FOREDRAG: MINIMALISME OG KØBESTOP - TIRSDAG DEN 24. FEBRUAR 
Hvordan du kan bruge minimalisme og bevidst forbrug til at fjerne overfloden fra dit liv? Det vil forfatter og foredragsholder Jane Ibsen Piper fortælle om i sit foredrag om minimalisme og købestop, så der bliver mere ro og bedre plads til alt det, som er vigtigt for dig. Foredraget indeholder blandt andet hendes egen historie om, hvordan hun ”fandt” minimalisme og bruger principperne bag som løftestang til at få et mere harmonisk familieliv, mere overskud og flere penge på konto. 
KØB BILLET
 

FOREDRAG OG SPISNING: MIKKEL BLAABJERG - TIRSDAG DEN 3. MARTS
Er du vild med politisk magtspil, intense spændingsromaner og hævn, så er denne aften lige noget for dig! Forfatter, journalist og filminstruktør Mikkel Blaabjerg, som er opvokset i Thy, debuterede i 2025 med spændingsromanen "Den 6. magt", som sikrede ham Kriminalakademiets debutantpris.
KØB BILLET

FIND DIN LÆSELYST! TORSDAG DEN 5. MARTS
Bliv klogere på din egen læsesmag med litteraturformidler Lea Fløe Christensen - og få inspiration til nye læseoplevelser. Hvordan genfinder jeg læselysten - og hvad er egentlig en god bog for mig?
Det ved Lea Fløe Christensen, som er litteraturformidler og forfatter til bogen "En mand med en ged på side 251", der handler om læselyst og -smag.
KØB BILLET

SAMTALE: MARIA GRABOWSKI & KASPER LUNDBERG - LØRDAG DEN 10. MARTS
I sin debutroman "Jeg fryser" skildrer Maria Lundberg Grabowski den unge Anna, som rejser fra København hjem til Thisted for at passe sin døende mor. Omsorgsarbejdet bringer minder frem om en besværlig opvækst. I "Trip - et år med psykedelisk terapi" undersøger Kasper Grabowski Lundberg grænselandet mellem videnskab, spiritualitet og selvudvikling. Mød de to nygifte forfattere til en samtale om at skrive, bruge sig selv og turde gå tæt på det svære.
KØB BILLET

FOREDRAG: KRIGEN I UKRAINE PÅ 4. ÅR - MANDAG DEN 23. MARTS 
Hvad sker der i Ukraine? Hvor længe skal krigen vare ved? Journalisterne Thomas Ubbesen og Anne Haubek fortæller om deres rejser til Ukraine, og giver deres bud på landets tilstand. Biblioteket i Thy vil være til stede med et pop-up bibliotek med relevant litteratur, man kan dykke ned i. Billetter købes i døren. Det er muligt at betale med Mobilpay.

TOVE JANSSON OG MUMI-UNIVERSET - TORSDAG DEN 26. MARTS
Kom med til foredrag om Tove Janssons forfatterskab og dyk ned i hendes Mumi-univers, som fylder 80 år. Det sætter vi fokus på ved at invitere alle ind til foredrag med Maria Kangas Christensen, BA i finsk og cand. mag. i retorik, som har arbejdet med Tove Jansson og Mumi-universet i flere år. Få fortalt historien, der løber gennem Mumitroldenes univers og få sat det ind i den kontekst, som Tove Jansson tegnede, skabte og skrev dem i.
KØB BILLET

FOREDRAG: THOMAS BACH - TORSDAG DEN 30. APRIL
Forfatter og musiker Thomas Bach, kendt fra bandet Ganger og dokumentarfilmen “Kærestebreve fra Thy”, har med ”Bunker” skabt en rå og rørende fortælling om outsideren Sonny, der vokser op i 90’ernes Hanstholm. Mød Thomas Bach til et foredrag om arbejdet med bogen og de oplevelser, der har inspireret ham fra hans egen opvækst og ungdom i byen.
KØB BILLET
 

FOREDRAG: DRØMMEFABRIKKEN MED REIMER BO - TIRSDAG DEN 12. MAJ
Reimer Bo fortæller om sine oplevelser med de revolutionære unge, som han mødte som journalistelev i Thisted i 1970'erne. Drømmefabrikken er historien om en gruppe unge, der i 1970'erne besluttede at gennemføre en socialistisk revolution i Danmark. Reimer Bo møder dem som journalistelev i 1970'erne og opsøger dem 50 år senere til en snak med dem om idéer, drømme, antiautoritet og aktivismen, der gennemsyrede deres liv i 70'ernes Danmark.
KØB BILLET

FOREDRAG: LEV SOM DU DRØMMER - TORSDAG DEN 21. MAJ
Hør super-blafferne Noah og Balthazar fortælle om at udleve drømme og vælge en anden vej. Noah Skjoldborg Knudtzon & Balthazar William Lerche Aasen kalder sig selv humørspredere og historiefortællere. De har truffet utraditionelle valg, bevæget sig væk fra det forudsigelige. Glæd jer til at høre deres levende fortælling om menneskelige møder, eksistentiel nysgerrighed og kunsten at skabe mening i en kaotisk og støjende verden. Med videoer, billeder og små interaktive elementer inviterer de publikum med på en indre og ydre rejse.
KØB BILLET

FOREDRAG: PER STIG MØLLER
Med sin erfaring inden for international politik vil Per Stig Møller give en skarp analyse af de politiske spændinger, krige og stormagtsalliancer, der præger den globale scene i dag. Er vi på vej mod en ny tid, hvor Europa må stå på egne ben? Kan vores institutioner modstå det stigende pres? Disse spørgsmål vil blive belyst, når Møller deler sine tanker om verdenspolitikken. 
PRIS: 100 kr./50 kr. for medlemmer af Hillerslev-Kaastrup Foredragsforening, som betales i døren. 

SAMTALE: BIBLIOTEKET I THYS KÆMPESTORE ROMANCEAFTEN
Denne aften kan du møde romanceforfatter Johanne Bille, der vil fortælle om sin Boghandel Blåregn-serie, hvor vi gennem syv bind følger Mille og hendes veninder og deres moderne liv med dating, lyst og besværlige kærlighedsrelationer. Romantasyforfatterne L. Sherman og C.A. Wolters vil tage jer med ind i deres magiske universer, hvor fantasy, kærlighed og mørke kræfter mødes. Her kæmper stærke heltinder mod ydre fjender og indre dæmoner – og der bliver dannet skæbnesvangre bånd mellem mennesker og magiske væsener.
KØB BILLET

FORTÆLLERAFTENER PÅ HAWKRAFT KULTURHOTEL
Kulturforeningen Hawkraftens Venner inviterer i samarbejde med KulturRummet til fem aftener med kulturspisning og fortællinger på Hawkraft Kulturhotel i Vestervig. LÆS MERE.