Dramatik læsekreds
Læs dramatik sammen – vær med i en ny læsekreds
Har du prøvet at læse et teaterstykke højt med andre før?
I april/maj mødes dramatik-læsekredsen og læser dramatik højt sammen. Du behøver ikke at have prøvet at læse dramatik før - du skal bare være nysgerrig!
Vi læser teksten på stedet, så der er ingen forberedelse. Vi sidder sammen, finder stykket frem på vores telefon, rollerne bliver fordelt imellem dem, der har lyst. Og så begynder vi at læse teksten. Bagefter taler vi om hvad teksten handler om.
Læsekredsen for dramatik løber over tre gange:
16. april
30. april
6. maj (bemærk, onsdag)
Første gang (16. april) læser vi et stykke af Abelone Koppel, som vi også kommer til at have en samtale med efter højtlæsningen.
De øvrige to mødegange, 30. april og 6. maj, læser vi et teaterstykke og taler sammen om det.
Undervejs får du inspirationsmateriale og information om, hvor du kan finde mere dramatik, hvis du får lyst til endnu mere dramatik i din hverdag.
Projektet, der undersøger nye måder at læse sammen på, er et samarbejde mellem Biblioteket i Thy, Det Kgl. Bibliotek og Danske Dramatikere. Det er finansieret af Augustinus Fonden, Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansen Fond.
Der er et begrænset antal pladser.
Meld dig til ved at udfylde formularen herunder:
Opret din egen læsekreds - regler og muligheder
Vi bestiller gerne bøger hjem til læsekredse. For at vi skal håndtere det, skal læsekredsen have en kontaktperson.
Kontaktpersonen:
- Bestiller bøgerne på biblioteket, ca. 14 dage før gruppen skal mødes
- Afhenter bøgerne samlet.
- Holder styr hvilke eksemplarer der udleveres til de enkelte medlemmer
- Returnerer bøgerne samlet inden for udlånstidens udløb.
Læsekredsen får sit eget lånerkort, som opbevares af kontaktpersonen. Beksed om klar til afhentning sendes til kontaktpersonen via mail eller sms.
Bøger uden reserveringskø kan sædvanligvis skaffes hjem i mange eksemplarer
Kom ind på biblioteket, så hjælper vi dig i gang.
Fælleslæsning
Fælleslæsning - også kaldet Guidet Fælleslæsning - er en måde at møde og tale om skønlitteratur, hvor vi læser og oplever tekster sammen. Guidet Fælleslæsning styres altid af en læseguide, som medbringer tekster (fx en novelle og et digt) til læsegruppen. Læseguiden læser dem højt for deltagerne, og det kræver ingen forberedelse at deltage.
I efteråret 2024 tilbyder Biblioteket i Thy fælleslæsning på vores biblioteket i Thisted og Hanstholm.
BIBLIOTEKET I HANSTHOLM
Mandag den 16. september kl. 16-17
Mandag den 21. oktober kl. 16-17
Mandag den 18. november kl. 16-17
BIBLIOTEKET I THISTED
Onsdag den 11. september kl. 16-17
Onsdag den 2. oktober kl. 16-17
Onsdag den 13. november kl. 16-17
Tilmelding er ikke nødvendig.
Vi hjælper også private læsekredse
Biblioteket i Thy har en stor samling af velegnede læsekredsbøger, som vi har indkøbt i sæt. Vi skaffer også gerne bøger hjem fra andre biblioteker. Klik på linket herunder, så kan du se de titler, vi har købt som læsekredssæt.