Vil du være med i en læsekreds?

Biblioteket i Thy byder på en række læsekredse i efterårs- og vintermånederne.

Gruppe af voksne omkring et bord
Foto: Nikolai Linares

Biblioteket i Thy afholder løbende læsekredse og fælleslæsning, fordelt på vores tre biblioteker i Hanstholm, Hurup og Thisted. Alle er velkomne - det eneste krav er, at du har lyst til at læse og deltage i læsefællesskabet.

Alle læseklubber faciliteres af en bibliotekar, som sørger for at hjælpe samtalen på vej. 

I efterårs- og vintersæsonen 2024/25 tilbyder vi nedenstående læsekredse, som kræver tilmelding.  Du kan melde dig til her.

Biblioteket i Thisteds Læsekreds (LUKKET FOR TILMELDING)
Læseklubben mødes onsdage fra kl. 17.00-18.00
Datoer: 9/10, 6/11, 4/12, 15/1 og 19/2

Biblioteket i Hurups Læsekreds (LUKKET FOR TILMELDING)
Læseklubben mødes tirsdage fra kl. 17.00-18.00
Datoer: 8/10, 5/11, 3/12, 14/1 og 18/2

Læsekreds-special: ‘Tjenerindens fortælling’
Onsdag den 23. oktober kl. 19.00-21.00 på Biblioteket i Thisted.
Vi taler vi om Margaret Atwoods nyklassiker ‘Tjenerindens fortælling’ som optakt til livestream med forfatteren senere på måneden. 
Lektor Torsten B. Thomsen holder et kort oplæg.

Knæk en klassiker: ‘Dantes guddommelige komedie’
Vi mødes tre mandage kl. 19.00-20.45 på Biblioteket i Hanstholm. 
Datoer: 3/2, 17/2, 3/3
Præst og foredragsholder Martin Herbst introducerer.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker
Telefon: 99172800
bibliotek@thisted.dk

Opret din egen læsekreds - regler og muligheder

Icon Description

Vi bestiller gerne bøger hjem til læsekredse. For at vi skal håndtere det, skal læsekredsen have en kontaktperson.

Kontaktpersonen:

  • Bestiller bøgerne på biblioteket, ca. 14 dage før gruppen skal mødes
  • Afhenter bøgerne samlet.
  • Holder styr hvilke eksemplarer der udleveres til de enkelte medlemmer
  • Returnerer bøgerne samlet inden for udlånstidens udløb. 

Læsekredsen får sit eget lånerkort, som opbevares af kontaktpersonen. Beksed om klar til afhentning sendes til kontaktpersonen via mail eller sms.

Bøger uden reserveringskø kan sædvanligvis skaffes hjem i mange eksemplarer

Kom ind på biblioteket, så hjælper vi dig i gang. 

Fælleslæsning

Fælleslæsning - også kaldet Guidet Fælleslæsning - er en måde at møde og tale om skønlitteratur, hvor vi læser og oplever tekster sammen. Guidet Fælleslæsning styres altid af en læseguide, som medbringer tekster (fx en novelle og et digt) til læsegruppen. Læseguiden læser dem højt for deltagerne, og det kræver ingen forberedelse at deltage. 

I efteråret 2024 tilbyder Biblioteket i Thy fælleslæsning på vores biblioteket i Thisted og Hanstholm. 

BIBLIOTEKET I HANSTHOLM
Mandag den 16. september kl. 16-17
Mandag den 21. oktober kl. 16-17
Mandag den 18. november kl. 16-17

BIBLIOTEKET I THISTED 
Onsdag den 11. september kl. 16-17
Onsdag den 2. oktober kl. 16-17
Onsdag den 13. november kl. 16-17

Tilmelding er ikke nødvendig. 

Vi hjælper også private læsekredse

Biblioteket i Thy har en stor samling af velegnede læsekredsbøger, som vi har indkøbt i sæt. Vi skaffer også gerne bøger hjem fra andre biblioteker. Klik på linket herunder, så kan du se de titler, vi har købt som læsekredssæt.