Foto: Mogens Engelund, CC BY-SA 3.0

De sendte et forbillede

02.01.23
Lise Nørgaard er død og dermed er sidste kapitel skrevet i et langt forfatterskab.

Hun blev født i 1917, mens 1. Verdenskrig endnu hærgede i Europa og voksede op som den førstefødte datter i et konservativt hjem i Roskilde. Men netop dér og med mellemkrigsårenes smalhals og opbrud formedes Lise Nørgaards trods og lyst til at bryde mønstre.

I stedet for at følge normen og blive hjemmegående husmor, ville hun mere og begyndte i 1935 som elev på Roskilde Dagblad og afsluttede først sit liv som aktiv journalist 53 år senere på Berlingske.

Med interesse og omsorg var hun særligt optaget af socialstoffet og øste som brevkasseredaktør og klummeskribent flittigt af indsigt og forståelse for andres vilkår og udfordringer.

Serien er i dag vel noget nær umistelig, dansk kulturarv.

Sideløbende med arbejdet som journalist og folkekær manuskriptforfatter skrev Lise Nørgaard bøger.
Både de humoristiske - som ”Med mor bag rattet” og ”Volmer” - og de satiriske - som ”Julen er hjerternes fest” og ”Stjernevej”. Ligesom hun i flere bind udgav sin selvbiografi; 105 års levet liv fylder; Lise Nørgaards nok mere end gennemsnittet.

De sendte en pige, men vi fik et storladent forbillede. 

/Artikel skrevet af Hans Wendelboe Hviid Skov Bøcher - Aalborg Bibliotekerne

Nedenfor finder du et udvalg af bøger af og om Lise Nørgaard.

Materialer