Foto: Morten Holtum

Tak for bøgerne, Flemming Quist Møller

01.02.22
Forfatter og tegner Flemming Quist Møller døde mandag den 31. januar, 79 år gammel. Vi mindes hans mange flotte værker, som heldigvis stadig er her.

Flemming Quist Møller, som desværre døde mandag den 31. januar, mestrede mange discipliner og kunne kalde sig både børnebogsforfatter, tegner, musiker, skuespiller og filmmanuskriptforfatter.

Han debutterede som børnebogsforfatter i 1967 med den legedariske Cykelmyggen Egon - og senere fulgte Bennys badekar i 1969, Snuden i 1980 og Jungledyret Hugo i 1989. Flere af værkerne kender du sikkert både i bog og film-format, og de er knuselsket af både store og små. 

Flemming Quist Møller modtog i løbet af sin karriere en række priser og udmærkelser, bl.a. Gyldendals Børnebogspris i 2006, Kulturministeriets Illustratorpris i 1983 og en Æres-Bodil i 1993 for sine animationsfilm. I 2019 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Se Bennys Badekar på Børnebiffen.dk

Se Cykelmyggen og Minibillen på dr.dk

Materialer