Nu kan du få digitale artikler sendt direkte til din mail

02.03.22
Nu tilbyder Biblioteket i Thy lynhurtig levering af digitale artikelkopier - direkte ned i din mailboks.

I Biblioteket i Thys søgebase har alle lånere nu adgang til Digital Artikelservice, hvor du kan finde digitaliserede artikler fra Det Kgl. Bibliotek og få dem sendt direkte til din mailindbakke.

Her finder du artikler fra over 40.000 forskellige fysiske, danske tidsskrifter, som ikke kan findes på internettet.

Leveringstiden er få minutter for artikler, som allerede er scannede, imens “nybestilte” artikler (dvs. artikler, som ikke tidligere har været bestilt) scannes og sendes til dig i løbet af maksimalt 24 timer på hverdage.

En stor del af de bestilte artikler kan leveres øjeblikkeligt, og antallet af scannede artikler øges over tid.

Sådan finder du artikler

Hvis du specifikt er ude efter kun at finde artikler om et særligt emne, kan du søge i biblioteket database og vælge 'Søg i artikler' i søgefeltet til højre.

Sådan får du artiklerne tilsendt

1. Online artikler

Mange artikler kan allerede findes på nettet, bl.a. via de udenlandske artikelbaser, som biblioteket abonnerer på. Dem kan du læse direkte fra bibliotekets hjemmeside via 'Se online'-knappen i højre hjørne. 

Søg på engelsk, hvis du vil finde artikler fra de udenlandske artikelbaser.

Se online knappen

2. Digitaliserede artikler

Ved hjælp af den nye Digital Artikelservice kan du nu også finde danske artikler, som ikke tidligere har været digitaliseret. Artiklerne er (eller bliver) digitaliserede - dvs. scannet ind - af Det Kgl. Bibliotek. Ved bestilling bliver de sendt til din mail. 
Ligesom med bestilling af alt andet materiale skal du være oprettet som låner på Biblioteket i Thy og logget ind - og vi skal have din mailadresse for at kunne sende artiklerne til dig. 

Du bestiller de ønskede artikler ved at trykke på 'Bestil digital kopi'-knappen i højre side.

Du er altid velkommen til at kigge forbi eller ringe til os, hvis du har brug for hjælp til at finde og få tilsendt artiklerne.