Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Gordon P Henriksens betragtninger om fiskeri og den glæde det fører med sig. Er du til fiskeri, fiskeanekdoter og lækre fiskeopskrifter så er denne bog et must. For læsere, der er glad for fiskeri og bestemt også for dem, der er glad for gode opskrifter

Beskrivelse

Der indledes med et kort forord, hvor snøren bliver kastet for resten af indholdet. Herefter tager Gordon fat på de mange fortællinger og anekdoter der knytter sig til et liv i fiskeriets tegn. Læs om streetfishing, om fiskeri på Bornholm med vennerne eller om det magiske Møn. Teksten er løbende suppleret med Gordons yndlingsopskrifter samt fotos

Vurdering

Bogen er velskrevet og underholdende, og anekdoterne står nærmest i kø. Derudover kommer de mange fisketips- og tricks som teksten også er fuld af. Opskrifterne der optræder i bogen er forholdsvis nemme at følge og kræver sjældent ingredienser der ikke kan erhverves i ethvert velassorteret supermarked

Andre bøger om samme emne

Umiddelbart ikke nogen nem bog at sammenligne med andre, da indholdet er meget blandet, men for yderligere fiskelitteratur se fx Havørred - refleksioner på kysten eller Håndbog for fritidsfiskere