Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Biografi om digteren, maleren og kulturpersonligheden Holger Drachmann, og den tid han levede i. For voksne, kulturinteresserede læsere

Beskrivelse

Biografi om Holger Drachmanns liv og værk tilsat mange billeder, malerier, avisartikler, digte, breve og citater - både fra Drachmann selv og fra andre. Bogen begynder med hans store begravelse, der fortæller meget om hans popularitet. Derefter følger bogen hans liv med barndommen i Kbh, studenterlivet, udenlandsrejserne, kærligheden, berømmelsen, Skagen, fejden med George Brandes o.m.a. Biografien indeholder samtidig meget Danmarkshistorie. Bogen er bygget op ud fra kvinderne i Drachmanns liv. Der er brugt mange breve som kilder. Bogen indeholder et detaljeret noteapparat

Vurdering

Velskrevet og smuk biografi med mange fine, sjove og interessante anekdoter om et spændende menneske. Det er et godt greb, at kapitlerne i bogens er bygget op om de kvinder, Drachmann har haft forhold til. forfatteren har virkelig sat sig ind i sit stof og har mange kilder

Andre bøger om samme emne

Disse værker om Holger Drachmanns samtidige indeholder også nogle af de samme temaer: Anna Ancher og Det stadig moderne gennembrud