Lektørudtalelse

Forfatter: Marianne Majgaard Jensen

Kort om bogen

Kort biografi om Karen Blixen til voksne læsere, som vil have en hurtig, letlæst præsentation af hende som person

Beskrivelse

Fjerde bog i forlagsserien "Danske legender" med introduktioner på cirka 100 sider til personer, der har haft stor betydning for dansk kultur og identitet. De øvrige i serien er (foreløbig) Niels Bohr, Tove Ditlevsen og Kaj Munk

Vurdering

Det korte format giver både fordele og begrænsninger: Bogen forholder sig til Blixens biografi, i mindre grad til hendes forfatterskab. Den er skrevet i et mundret sprog med fokus på at fange læseren, og alle citater er i nutidigt sprog. Det giver en let læst, levende fremstilling af Blixen som person, men indfanger ikke den kompleksitet og dobbelttydighed, som har så stor betydning for hendes værk. Bogen er præget af hastværk, fx er der en del fejl i citaterne, og den korte litteraturliste medtager en fejlbehæftet udgave af en bog, som siden er afløst af en ny

Andre bøger om samme emne

Bogen følger samme koncept som de øvrige bøger i serien "Danske legender". Er det Blixens biografi, man interesserer sig for, er Karen Blixen en stor, flot illustreret bladrebog. Af introduktioner til opgavebrug kan især anbefales Borup-Jensen: Karen Blixen (folkeskole og gym.niveau). Andre gode bud er Karen Blixen - et forfatterportræt, en magisk fortæller (folkesk.), At læse Karen Blixen (gym.) samt Om Karen Blixens forfatterskab (folkesk. og gym.)