Foto: Spencer Ostrander
Voksne

Livestream-samtale med Siri Hustvedt

Tid
18:30 - 20:30
Sted
Biblioteket i Hanstholm
Bytorvet 2
7730 Hanstholm
Oplev den prisbelønnede forfatter Siri Hustvedt i en samtale om sorg, erindring og kærlighed, når vi livestreamer fra Den Sorte Diamant.

I anledning af udgivelsen af erindringsbogen Genfærd. En kærlighedshistorie besøger forfatter Siri Hustvedt Dronningesalen i Den Sorte Diamant mandag d. 16. marts, og på Biblioteket i Hanstholm kan du opleve samtalen via livestream. 

Siri Hustvedt er en af New Yorks prominente forfattere og intellektuelle. Med en imponerende spændvidde skriver hun både om feminisme, kunst, filosofi, historie, psykologi og neurovidenskab. Erindringsværket Genfærd. En kærlighedshistorie er en fortælling om hendes livslange forhold til sin nu afdøde mand, forfatteren Paul Auster. 

Før samtalen vil der være en kort introduktion til forfatterskabet. Samtalen vil foregå på engelsk.