3 korte bøger på Biblioteket i Hanstholm

Kunne du tænke dig at komme i gang med at læse og være en del af et læsefællesskab? Så har vi sammensat et skræddersyet og overskueligt tilbud.

Af Michelle From Hoxer

Vi læser tre korte bøger og mødes tre gange. Læsekredsen er særligt for dig, der gerne vil have gang i hverdagslæsningen og møde andre læseglade.

Læsekredsen mødes tre udvalgte torsdage fra kl. 19.30-20.30 på Biblioteket i Hanstholm. 

Tilmelding

Tilmelding til læsekredsen åbner her på siden mandag den 1. september kl. 10.00. Første bog kan afhentes på Biblioteket i Hanstholm fra mandag den 8. september. 

Mødedatoer

2. oktober
23. oktober
13. november