Samtale: Alene i Vildmarken

Tid
19:00 - 20:30
Sted
Naturlandsbyen
Lille Fjordstræde 7,
7760 Hurup
Naturlandsbyen, Lille Fjordstræde 7, 7760
Mød to tidligere vindere - og ægte overlevere - fra DRs populære Alene i Vildmarken.

Hvad kan vildmarken lære os om beredskab?

Bente Boisen og Rasmus Kragh fra Alene i Vildmarken tager os med ind i deres egne oplevelser og gør os klogere på koblingen mellem vildmarken og beredskab – og på, hvordan vi hver især kan stå lidt stærkere, hvis en krise rammer i morgen.

Sammen med moderator Simone Gustafson tager de fat på fire sider af vores personlige beredskab: det fysiske, det mentale, det praktiske og fællesskabet.

Med konkrete erfaringer fra Alene i Vildmarken bliver det en underholdende og jordnær samtale om, hvad vi kan lære af vildmarken, når det handler om at være bedre rustet til en krise.
 

Sammen om beredskab

Arrangementet er er del af temasamarbejdet "Sammen om beredskab", som er et samarbejde mellem DR, Østifterne, Danske folkeoplysnings samråd og Bibliotekerne.

Arrangementerne inviterer borgerne til at mødes, deltage i samtaler, få konkret viden og prøve kræfter med beredskab gennem hands-on-aktiviteter. Samtidig sættes der fokus på beredskab i et bredere perspektiv - ikke kun som praktisk, men også som noget socialt, mentalt og kulturelt: Hvordan forstår vi kriser, taler om dem og hjælper hinanden, når hverdagen bliver udfordret.