Juletræ i stue med guldfarvet julekugle
Fortællinger om julen
Voksne

Livshistorier: Julen hjemme hos os

Tid
10:45 - 11:45
Sted
Biblioteket i Thisted
Tingstrupvej 19,
7700 Thisted
Fortælletrekløveret byder igen på fortælletime på Thisted bibliotek.

Ejvind, Connie og Lise udgør Fortælletrekløveret. De tilbyder igen Livshistorier på læsesalen i Thisted bibliotek. 

I en tid hvor vi oplever opmærksomhedstyveri fra skærme, digitale platforme og tv, vil trekløveret tilbyde et rum for fordybelse. Et rum hvor nærhed og fokus på det levede liv er i centrum. 

De har hver især udviklet historier fra deres egne liv - fra barndom til ungdomsliv, voksenliv og alderdom. 

Den 3. december vil de tre fortællere give historier under overskriften "Julen hjemme hos os". Hvis nogen fra publikum har lyst til at fortælle sin historie, er der tid til det. Ellers bruges den sidste tid i fortælletimen til fælles refleksion og inspiration.

Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Fortælletime finder sted efter fælles morgensang på biblioteket, som starter klokken 10.00. Dette er også gratis og kræver ingen tilmelding. 

OBS: Livshistorier er ikke et biblioteksarrangement, men afholdes på Thisted bibliotek. Spørgsmål til arrangementet bør rettes direkte til Fortælletrekløveret.