Har du stemt?
Du kan være med til at bestemme hvem, der skal vinde Læsernes Bogpris 2025.
Af Læsernes Bogpris 2025


Frem til den 20. april 2025 kan du stemme på din helt egen favorit blandt de 10 nominerede bøger.
Feltet rummer både romaner, digte, fagbøger og en enkelt børnebog, der har taget læserne med storm. Bøgerne afspejler således mangfoldigheden i årets udgivelser. Flere af dem stiller skarpt på forskellige kapitler i historien og lægger op til refleksion over vores samtid, andre sprudler af fortællelyst og går lige i hjertet.
Læsernes Bogpris uddeles af Danmarks Biblioteksforening sammen med de danske folkebiblioteker, som også har nomineret bøgerne sammen med repræsentanter fra Ordkraft og Bibliotekernes Nationale Redaktion.