Sommerbogen - læs og vind i sommerferien
De danske børnebiblioteker inviterer endnu en gang børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2024.
Af Kristian Agerholm
Læs en masse gode bøger hen over sommeren, og vær med i konkurrencen om fede præmier. Hovedpræmien er: Tøm en boghandel på 5 minutter! Derudover deltager du også i vores lokale konkurrence.
Sådan deltager du:
- Du henter et udfordringsark på biblioteket eller downloader det her: Link til udfordringsark
- Du læser 3 bøger og løser 10 af læseudfordringerne
- Du udfylder de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
Aflever det udfyldte udfordringsark i en af Biblioteket i Thys afdelinger, senest d. 24 august.
Hvad skal du læse?
Kig ind på biblioteket, så giver vi masser af gode læsetips. Du kan også selv bruge Buggi.dk, en side som hjælper dig med at finde den helt rigtige bog ved hjælp af emoji. Du kan naturligvis også gå på opdagelse i eReolen Go hvor du finder mange gode lydbøger og e-bøger.
Rigtig god læselyst!
Hvad er sommerbogen?
Sommerbogen er en læsekampagne for alle børn i alderen 6 og 15 år, med fokus på at styrke læselysten. Bag kampagnen står de danske børnebiblioteker. Sommerbogens fornemmeste opgave er at tilbyde børn en masse spændende litteratur i den lange sommerferie - og dermed at skabe masser af læselyst og -glæde. Læs mere om Sommerbogen på Læsesporet.